Et effektivt, bæredygtigt og klimaneutralt landbrug er temaer, der ligger højt på den politiske dagsorden og hos de danske landmænd. Landbruget alene står nemlig for mere end 20 procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser. Det svarer til over ti millioner ton CO2 om året. Og det tal skal radikalt ned, hvis Danmark skal indfri sin målsætning om at være klimaneutralt i 2050.
Af samme grund bliver dansk landbrug i klimadebatten ofte hængt ud som en af de helt store klimasyndere. Og det er på mange måder en skam. For selvom tallene taler deres tydelige sprog, fortæller de ikke hele historien. Grøn omstilling er nemlig en bunden og prioriteret opgave for dansk landbrug, og mange landmænd gør allerede en stor indsats for at reducere klimabelastningen i både stald og på mark. Og der kommer hele tiden ny viden og værktøjer til.
Så hvordan udvikler man et effektivt og bæredygtigt landbrug? Et landbrug som både kan betale sig og bidrage til at løse klimaudfordringerne?
Læs videre og få en række eksempler på, hvordan de danske landmænd arbejder med at tænke klima ind i hele værdikæden - fra jord til bord.
Ko-prutter bliver til vedvarende energi og grønt brændstof
Vidste du, at landbruget er den primære kilde til bioenergi i Danmark? Hovedparten af biomassen kommer nemlig fra landbruget og skovbruget i form af gylle, halm, flis og organisk affald. Bioenergi udgør i dag mere end to-tredjedele af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi og spiller derfor en vigtig rolle i den grønne omstilling.
Når husdyrgødning ligger i gylletanken eller spredes i marken, vil en del af det blive omdannet til metan og lattergas, som begge er kraftige drivhusgasser. I biogasanlægget bliver gyllen i stedet omdannet til metan, der samles op og bruges til kraftvarme eller i naturgasforsyningen. Når landmanden leverer sin gylle, dybstrøelse og halm til biogasanlæg, udleder landbruget altså færre klimagasser. Samtidig erstatter biogassen fossilt brændstof i huse og biler. Det er ren win-win for både landmand og klima.
Forskning fra Aalborg Universitet viser, at der frem mod 2030 er stort potentiale for at øge biogasproduktionen i Europa til det firdobbelte. Hvis potentialet indfries, vil det skabe grundlag for, at mindst 20 procent af transportsektoren vil køre på grønt brændstof om 10 år.
Klimavenlige bøffer og mælk på vej til kølediskene
Kan man producere oksebøffer og mælk uden at belaste klimaet? Det spørgsmål kan forhåbentlig besvares med et rungende JA inden for de nærmeste år. Her kan landmanden nemlig få svar på, hvilke kvægracer, der udleder mindst metangas og omsætter foderet bedst muligt. Vigtig viden, da koens bøver og prutter er nogle af de helt store klimasyndere, når det gælder udledning af drivhusgas fra landbruget
Svaret kommer fra Dansk Landbrug og Fødevarers videncenter SEGES, som i et tilsvarende projekt i samarbejde med danske landmænd, er i gang med at undersøge, hvordan man kan reducere klimapåvirkningen ved mælkeproduktion ved at opsamle metan fra kvægstalden over køernes hvilearealer.
Allerede i dag arbejder kvægproducenterne med at reducere køers udledning af drivhusgasser. Det gør de blandt andet ved at benytte klimavenligt foder med mere fedt og mindre protein, der mindsker dannelsen af metangasser i koens mave.
I jagten på fremtidens klimavenlige ko er SEGES også i fuld gang med at teste et helt nyt fodertilskud baseret på tang. Der er store forventninger til tilskuddet, som forventes at kunne sænke metan udledningen fra køer med helt op mod 30 procent.
Danske landmænd pløjer mindre til gavn for klimaet
Er mindre brug af plov og harve godt for klimaet? Ja, den er god nok. En af metoderne til at mindske udledningen af klimagasser fra markerne er reduceret jordbearbejdning, også kaldet for ”Conservation Agriculture”. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed.
Det handler kort fortalt om at øge kulstofbindingen i jorden. Det gør man ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen. Mindre bearbejdning af jorden fører til mindre omsætning af kulstof i jorden. Og så længe kulstoffet bliver i jorden, bliver det ikke til CO2 i atmosfæren.
Den gode nyhed er at antallet af danske marker, der dyrkes uden pløjning, er vokset med 26 pct. på bare to år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Efterafgrøder har en positiv effekt på klima og miljø
Vidste du, at efterafgrøder på markerne mindsker udledningen af kvælstof til vandmiljøet?
Efterafgrøder holder ikke kun på kvælstoffet, efter hovedafgrøden er høstet. De har også en positiv klimaeffekt, da de er med til at øge kulstoflagringen i jorden og dermed reducere CO2 udledningen. Efterafgrøder har desuden en positiv eftervirkning, der gør, at landmanden kan spare på kvælstofgødningen.
Det danske areal med efterafgrøder ventes at stige til 500-600.000 hektar i de kommende år – til gavn for både klima og miljø.
Dansk landbrug er altså godt i gang med at levere på klimadagsordenen. Og innovationen og omstillingsparatheden i sektoren er stor. Den indstilling bliver endnu vigtigere i de kommende år, hvor der skal sættes ekstra turbo på arbejdet med den grønne omstilling, hvis visionen om et klimaneutralt landbrug i 2050 skal realiseres.
