Har du tænkt over at naturen aldrig producerer affald? At alle rester er gavnlige og bidrager til en cyklus? Der sker et skred i disse år og termer som industrisymbiose, cirkulær økonomi og cradle to cradle vinder hastigt frem. Det handler altsammen om at skabe en bæredygtig cyklus. Virksomheder kommer til at mangle råvarer i fremtiden, forbrugerne bliver stadigt mere kritiske og lovkrav til miljøprofilen bliver skærpet. En oplagt løsning er at blive bedre til at genanvende hinandens spildprodukter.
Kort fortalt: dit affald er en andens ressource.
Aalborg skralder strategisk
Mulighederne er mange når først man åbner op for posen. Det har de gjort i Aalborg hvor det fireårige projekt Miljø++ samler kræfterne mellem byens industri, universitet samt virksomheder og sætter fokus på ressourceoptimering og muligheder for industrielle symbioser.
Til gavn for miljøet, javist - men også et rentabelt afsæt for vækst, øget beskæftigelse og bedre indtjening.
Projektet hjælper først og fremmest med at matche virksomheder, som ligger inde med spildprodukter der giver mening at udveksle og genanvende. Dernæst er det essentielt, at myndighederne er indstillet på at gøre det let for matchede virksomheder fx at flytte tæt på hinanden, så gevinsten ved udnyttelse af restprodukterne, ikke bliver ædt op af transport.
Projektet er bundet op på en Triple Helix-tilgang, hvor teorien er, at den økonomiske udvikling i et vidensamfund bliver skabt i tæt samarbejde mellem universitet, erhvervsliv og det politiske/ offentlige system. Det stiller krav til tæt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsklynger, den kommunale administration samt regionale og nationale myndigheder.
Varme - noget vi giver hinanden
Et vellykket eksempel er det restprodukt som Nordjyllandsværket producerer under rensning af røggas. Restproduktet bliver sendt videre til Aalborg Portland, hvor det bliver brugt som bindemiddel i cement. Dén manøvre erstatter ressourcefuld udvinding af naturgips og anhydrit fra Marokko og Tyskland - og de tilhørende lange skibstransporter.
Den anden vej rundt sender cementværket overskudsvarme fra deres ovne ud i fjernvarmenettet. I 2017 svarede leverancen til 24.000 husstandes årlige varmeforbrug. Kapaciteten tilsvarer 36.000 husstande og det er et mål der bliver arbejdet hårdt på at opnå.
Jesper Møller Larsen, Forsyningschef, Energi ved Aalborg Forsyning, fortæller om koncernes udbytte af det nordjyske samarbejde:
"For os i Aalborg Forsyning er Miljø++ samarbejdet en mulighed for at synliggøre fordelene ved den infrastruktur, vi stiller til rådighed for vores forbrugere i gas-, fjernkølings- og fjernvarmesystemerne. At vi netop er i stand til at flytte energistrømme mellem forbrugere og leverandører af energi er vores kerneydelse og det er interessant at følge, hvordan grænserne mellem parterne i stigende grad udviskes.I fremtidens energisystemer vil nogle kunder for eksempel forbruge el og fjernvarme store dele af året, mens de i andre perioder kan være leverandører af varme eller køl tilbage til systemerne - til fordel for andre forbrugere i området. Dét er vi ved at indrette vores forretningsmodeller efter, som et led i Miljø++ samarbejdet.”
I Nordjylland er ambitionerne høje - både SMV’erne og de offentlige institutioner er tænkt ind i konceptet. Landsdelens nye supersygehus er således også kommet ind i loopet, med byens cirkulære økonomi. Her bliver elektriske køleanlæg til komfort- og proceskøling afløst af et fem gange mere effektivt koncept - fjernkøling. Jesper Møller Larsen forklarer konceptet:
“Et 3,6 kilometer langt rør pumper 12°C koldt vand fra bunden af Aalborg Portlands kridtsø hen til hospitalet. Når det kolde vand har gjort sit arbejde og forlader matriklen, er det opvarmet til 18°C - en helt ideel temperatur at bruge til fjernvarme, da det er meget varmere end det grundvand, og vand fra fjorden, vi ellers anvender.”
Fjernkølingsanlægget giver det nye universitetshospital en elbesparelse på omkring 80%, i forhold til normale køleanlæg, og vil fra starten betyde en årlig CO2-besparelse på mellem 500-700 tons.
Tag et konstruktivt kig i skraldespanden
Damp, vand og varme er ressourcer med gode genanvendelsesmuligheder, men opfindsomhed er nøgleordet og alle materialer tåler en kreativ granskning.
Hos Galaxe Gulve på Sjælland er flamingo, som er et affaldsprodukt i mange brancher, en essentiel råvare. Her har man sparet 15% i indkøb på et samarbejde med Holbæk Kommune, hvor genbrugspladserne i kommunen sorterer genanvendeligt flamingo i separate containere, der løbende bliver afleveret hos gulvproducenten.
Et andet eksempel er hos Royal Greenland i Aalborg. Her brændte man førhen 40-60 tons rejeaffald af hvert år, hvilket bliver nu brugt af Fodercentralen Limfjorden som et komponent i minkfoder.
Anvendelsesscenarierne er mange, men det er mulighederne for et profitabelt udbytte også. Hvilke restprodukter ligger I inde med? Og hvilke råvarer kan I måske erstatte af andre virksomheders biprodukter?
