Nye tider - inspiration til vækst


Investér effektivt i fremtiden, investér i datadrevet landbrug

Bæredygtighed, miljø og klimaaftryk er langt fra nye punkter på dagsordenen - i nogen brancher. Og sikkert heller ikke i din. Men hvordan forholder vi os til ønskescenarierne konkret, effektivt og forretningsmæssigt, når det gælder landbrugsindustrien? Hvordan gør du? 

De seneste år har danske landmænd stået over for en markant teknologisk udvikling, hvor datadrevet landbrug bliver mere og mere udbredt, når tidligere arbejdsgange skal erstattes af innovative og effektive metoder.  

Måske er du selv godt i gang, måske forholder du dig afventende på sidelinjen lidt endnu. Men hvor lang tid kan vi stå stille eller bevæge os tøvende? Morgendagens landbrug er… i morgen!

Læs med her, bliv klogere og reflektér over bæredygtige vækstmuligheder med datadrevet landbrug. På globalt, nationalt og lokalt plan – fra verdens marker og stalde til dine egne.
 

 

Præcisionslandbrug, big data, smartregulering, datadrevet landbrug – kært barn har mange navne. Det korte af det lange er, at fremtidens landbrug er drevet af data og teknologi. Så vi skal tænke i de baner, når vi skal skabe morgendagens landbrug. Eller groft sagt: Hvis vi vil være en del af det. 

Det behøver ikke at være så kompliceret  

Det lyder måske idyllisk, når vi taler om et bæredygtigt og klimavenligt dansk landbrug, men det kan være en stor pille at sluge, når nye krav og strammere regler står øverst på den globale dagsorden 

Videncentret for landbrug, SEGES, mærker frygten fra landbrugsindustrien og understreger, at det slet ikke behøver at være så uoverskueligt at prikke hul på boblen. Tag det step by step og start der, hvor det giver mening for dit landbrug, er opfordringen fra Kasper Stougård, der er konsulent hos SEGES. Og det nytter: 

”6 ud af 10 landmænd oplever positiv vækst ved brug af datadrevet landbrug, når de ser tilbage på effekten, som de nye metoder har på produktionen.” 

Den voksende interesse for datadrevet landbrug skyldes blandt andet ønsket om lettere at kunne opspore og analysere problemer med afgrøder og marker i et tidligt stadie – for at komme med miljørigtige løsningsforslag på optimale tidspunkter. Og også her er (dine) små skridt i den rigtige retning bedre end ingen. 

Miljø og økonomi hænger sammen – med data, effektivitet og teknologi 


Fremtidens landbrug er ikke bare godt for den enkelte landmand, men for os alle. Ved at benytte os af satellitdata, droner og GPS kan vi dyrke jorden på en smartere og mere effektiv mådefordi vi kan styre alting ultrapræcist.

Klimapåvirkningen ved produktionen af ét kilo korn vil falde, hvis vi bliver bedre til at øge vores udbytte - uden at tilføre mere gødning eller flere sprøjtemidler på marken. 


Miljø og økonomi hænger uløseligt sammen i fremtidens landbrug. Så kan du øge udnyttelsen af den data, du opsamler, tager vi sammen et stort og vigtigt skridt mod en mere bæredygtig og økonomisk landbrugsindustri.  

FremtidsmantraetFakta frem for fornemmelser. 

Kig mod øst, kig mod vækst 

Hvis vi vil konkurrere med frembrusende landbrugsstormagter som Kina, må vi rette fokus mod datadrevet landbrug. Dét kan nemlig blive en afgørende faktor for at skabe et stærkt fundament til at positionere Danmark som et mere avanceret og innovativt marked på globalt plan. 

I Kina stormer de frem med nye arbejdsgange i stalden, hvor brugen af kunstig intelligens er noget, der i den grad gør landbruget til en bedre forretning med stort vækstpotentiale på verdenskortet.  

Agricultural brains er et af de senere skud på stammen - kunstig intelligens, som kan passe svin ved at genkende ansigter, lyde og adfærd på de enkelte svin. Teknologien bygger på store mængder data fra de store stalde i det nordøstlige Kina.  

Der er altså god grund til at holde godt øje med kineserne – også når det gælder teknologisk udvikling i landbruget.   

Investér i data nu for at investere bæredygtigt i fremtiden  

Hvis du vil være (mere) med på den datadrevne bølge, er det værd at dykke ned i de muligheder som præsenterer sig for både din virksomhed og landbrugsindustrien: I dag, i morgen og ikke kun indenfor de danske grænser. 

Se på, hvor og hvordan du kan matche bæredygtige og klimakritiske krav endnu bedrehvis du fortsat vil konkurrere med de store aktører i industrien på vejen mod en mere bæredygtig fremtid i branchen 

 

Tør du tage et kritisk kig på din produktion eller forretningsmodel? Tør du lade være? 

Seneste blogindlæg