Nye tider - inspiration til vækst


Præcisionslandbrug er en gevinst for både økonomien og miljøet!

Aktører inden for landbrug- og fødevarebranchen er enige om, at præcisionslandbrug er en del af fremtiden – om man vil det eller ej. Derfor har stadig flere danske landmænd fokus på at arbejde mere præcist i marken – til gavn for både bundlinjen og miljøet. Mød her Peter Tegllund fra Nordjylland som fortæller, hvordan han kom i gang med præcisionsjordbrug og hvorfor, han mener, landmænd skal blive bedre til at smide ’plejer’ overbord og selv tage ansvar for udviklingen af et mere bæredygtigt landbrug.

Et tildelingskort direkte fra computeren til traktorterminalen. En gødningsspreder, som selv åbner og lukker efter behov. Og en GPS på taget der gør, at traktoren kan autostyres og køre med 2 centimeters nøjagtighed i marken. Jo, moderne jordbrug anno 2021 er noget helt andet, end det var engang.

Det ved den nordjyske landmand Peter Tegllund alt om. Han er nemlig for længst hoppet med på bølgen af datadrevne landmænd, der ved hjælp af GPS og biomassesensor på traktoren, og tildelingskort baseret på jordbundsprøver styrer arbejdet i marken helt ned til mindste detalje.

Vi sparer 90.000 kr. årligt alene i maskinudgifter, fordi vi kører mindre og langt mere præcist på marken. Hertil kommer penge sparet på udgifter til gødning, udsæd og planteværn.

- Jeg gør det ikke for sjov. Jeg gør det, fordi jeg kan se, det giver mig større udbytte, mere ensartede afgrøder af højere kvalitet og fordi, det sparer det mig rigtig mange penge. Samtidig er det jo godt for miljøet, at vi tildeler præcis de mængder, der er brug for og ikke mere. Det er bæredygtigt hele vejen rundt.

Læs også: Invéster i fremtiden, investér i datadrevet landbrug

Gør dét, du er bedst til og vær ikke bange for eksperthjælp

Sådan fortæller Peter Tegllund om valget bag at arbejde datadrevet med planteavlen på sine 700 hektar jord i nærheden af Frederikshavn, hvor han dyrker korn, raps, græsfrø og kartofler.

Betyder det så, at Peter er en datanørd, der ved alt om den nye teknologi? Absolut ikke. Faktisk tværtimod, hvis du spørger ham selv.

- Jeg er af den gamle skole, og jeg har absolut ingen tekniske forudsætninger for at gå ind i det her. Men jeg er nysgerrig af natur, og jeg elsker, når de dygtige unge mennesker frisk fra landbrugsskolen inspirerer mig med nye måder at gøre tingene på. Så lytter jeg rigtig godt efter og er ikke bange for at gå nye veje, hvis jeg kan se, det giver værdi.

Hvad man ikke selv er ekspert i, må man købe sig til. For Peter, der udover jordbrug og planteavl også driver en entreprenørvirksomhed, er det helt naturligt at gøre brug af dygtige rådgivere og eksperter. Både når det gælder økonomi, virksomhedsrådgivning og implementering af ny teknologi som fx CropSpec-systemet og terminalen til at håndtere data og styre arbejdet i marken.

Læs også: Sådan tænker landmænd klima ind i hele værdikæden - fra jord til bord

Sig farvel til ”sådan har vi altid gjort”

- Hvis du skal være up-to-date med de nye smarte løsninger, så kan du ikke stå med det hele selv. Det handler om at gøre dét, man er bedst til og så uddelegere resten til dem, der har forstand på det. Det er for mig en moderne måde at drive landbrug på. Og jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har haft et konsulentbesøg som ikke har været alle pengene værd, udtaler Peter. 

Ifølge Peter har alle landmænd et ansvar for at gøre op med den ”sådan har vi altid gjort” kultur som præger store dele af erhvervet og anerkende, at der er store miljømæssige udfordringer i landbruget som må og skal løses.

- Tag nu fx selv ansvar for at nedbringe brugen af Roundup. Ellers kommer der alligevel nogen og fortæller dig, at du skal. Vi har som landmænd en forpligtelse til at gå aktivt ind i den grønne omstilling i stedet for bare at vente og så brokke os, når nye regler og regulativer rammer os. Vi skal gå forrest, så vi selv kan være med til at præge udviklingen. Det kan vi kun, hvis vi er åbne over for nye måder at gøre tingene på.

Jeg bliver rasende, når jeg ser landmænd køre gylle ud på en varm dag i maj. Det støver helt vildt, og kvælstoffet fordamper jo lynhurtigt. Og så brokker de selvsamme landmænd sig over, at mængden af tilladt kvælstof er alt for lav. Men de kunne jo starte med at udnytte det ordentligt!

Læs også: Dansk landbrug går en proteinrig fremtid i møde

Gå med og ikke mod udviklingen

Peter er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før en langt mere målrettet og omfattende regulering af landbrugets kvælstofudledning og miljøbelastning bliver hverdagen for de danske landmænd. Derfor gør den enkelte landmand sig selv en tjeneste ved at tage ansvaret på egne skuldre og arbejde med i stedet for mod udviklingen.

- Jeg tror fx ikke det varer længe, før vi skal aflevere grønne regnskaber og bliver målt på, hvor meget vi forbruger af fx diesel per hektar. Akkurat som man begynder at se det inden for en række andre brancher. Derfor er jeg for længst gået i gang med at øve mig. Det er jo sund fornuft – og samtidig en gevinst for både økonomien og miljøet.

Tag et eksempel som høsten. Rigtig mange landmænd kører rask væk mejetærskerne frem og tilbage hver dag. Det kunne vi ikke drømme om at gøre, det er jo alt for dyrt i drift. Vi skal simpelthen gøre op med alle de rutiner som hverken er økonomisk eller miljømæssigt forsvarlige.

Styrk landbrugets omdømme og tiltræk flere kloge hoveder

En anden af Peters kæpheste handler om at styrke landbrugets omdømme i den brede offentlighed. Ifølge ham har sektoren alt for længe været lukket om sig selv i en grad så helt almindelige mennesker ved forsvindende lidt om, hvad moderne landbrug går ud på.

- Det er skræmmende, hvad folk tror om landbruget. Et vennepars datter spurgte for nylig i fuld alvor en af mine sønner, om man egentlig bruger computer på landbrugsskolen. Det siger for mig alt om hvor lidt viden, der er derude. Vi har simpelthen været for dårlige til at fortælle de positive historier om landbruget. Om alle de nye tiltag og teknologier, vi arbejder med til gavn for miljøet.

” Rigtig mange danske landbrugsvirksomheder er allerede bæredygtige på en lang række områder. De tænker måske bare ikke over det, og de viser det heller ikke frem. Det skal vi blive bedre til.”

De mange fordomme om landbruget er ifølge Peter en stor udfordring, hvis landbruget fremadrettet skal kunne tiltrække de rigtige profiler til landbrugsuddannelsen.

-Vi har i den grad brug for dygtige hoveder på landbrugsuddannelsen. Og vel og mærke ikke kun landmandssønner og -døtre som vil ud og være selvstændige landmænd. Der er et mindst lige så stort behov for dygtige driftsledere og specialister som forstår at udnytte mulighederne i den moderne teknologi og som kan bidrage til at udvikle landbruget i en grønnere retning, slutter Peter Tegllund.

Seneste blogindlæg