Nye tider - inspiration til vækst


Transport 2019 - messe med mening

Når Transportmessen for 15. gang slår dørene op til den største, nationale branchedag i Messecenter Herning den 21.-23. marts 2019, er det med fuld tryk på kedlerne. Vækstparadigmet lever fortsat i bedste velgående, men har fået sig et grønt sidekick: bæredygtighed.

 

Netop bæredygtighed bliver årets helt store tema på Transportmessen. Konferencen og udstillingen Grøn Transport sætter både fokus på aktuelle muligheder, men kigger også ud i fremtiden og ser hvad der sker inden for udviklingen af grønne drivmidler, infrastruktur og køretøjer, primært inden for kollektiv trafik, affaldskørsel og city-distribuering.

Messen lægger sig - formodentligt - op af et folketingsvalg, så der skulle være rig mulighed for spejle de grønne diskussioner i det politiske landskab. Både folketingets politikere, kommuner, private transportører og energiselskaber står over for vanskelige beslutninger, når de grønne ambitioner skal omsættes til virkelighed og vækst.

Travlt program

Skulle benene blive trætte efter de mange tilbagelagte kilometer i messehallerne, kan du få et gratis lift rundt i hal C. Her turnerer den selvkørende bus Easy Mile nemlig rundt og giver en forsmag på, hvordan fremtiden i transportbranchen kan tage sig ud.

De tre dages messe byder på et stærkt program med alt godt fra branchen. Der er både tænkt på aktiviteter til børnene, musikalske indslag, debatter, konkurrencer og udstillinger. Du kan se hele programmet her.

 

Der er altså rig mulighed for at blive inspireret på årets transportmesse og få ny viden om grønne tiltag inden for transportbranchen - spørgsmålet er blot om du er parat til at omstille din virksomhed til den grønne drift?

 

Seneste blogindlæg